En dag på Østhavnen

Det var en sen lørdag formiddag i januar - ja, næsten middag. Vejret var fint, det blæste ikke så meget og det var enormt koldt! Så jeg besluttede mig for, at det ville være en fin dag, at bruge på en tur til et af de koldeste og goldeste steder i Århus pt.: Østhavnen.

I sommers var der et fint og ret frodigt bakke- og strandlandskab efter at havnen, der var blevet udviddet med oppumpet sand og jordaffald fra diverse byggepladser i omegnen, havde fået lov til at ligge brak i nogle år. Men nu er området i gang med at blive byggemodnet og er mest kendetegnet ved stenmolen, mudder og bart sand, efter at være blevet bulldozet fladt. Det er selvfølgelig ærgeligt, men i stedet for at ærgre mig over det, ville jeg hellere tage ud og se, hvad området nu havde at byde på.

Jeg slæbte min cykel igennem pløret ud til en god sten på molen, hvor jeg ville spise min medbragte frokost (som bestod af den madpakke, jeg ikke fik spist på arbejdet dagen før - man skal jo spare). Mens jeg spiste min madpakke, begyndte solen at  bryde igennem skyerne og det resulterede i nedenstående lysshow, som selvfølgelig på den anden side også godt kunne have været dødsstråler fra et angribende rumskib fra Mars. Men dødsstråler kan vel også være flotte...

Himlen stråler af dødsstråler!

Efter at have spist min madpakke, sad jeg lidt på stenen og spejdede efter noget interessant at kigge på. Bag ved mig var nogle bulgarske lastbilchauffører ved, at vaske deres gryder i en vandpyt efter at have tilberedt deres frokost over et gasblus. Til den anden side, lidt længere oppe ad molen, sad der nogle små skabninger på stenene. Jeg zoomede ind på dem med kameraet og de blev straks forvandlet til snespurve! Det er første gang jeg har set sådan nogle, så det var jo lidt spændende. Snespurvene lever på kolde, stenede egne i lande som Grønland, Norge, Sverige og Finland. Om vinteren trækker de længere sydpå til f.eks. Rusland og så her i lille Danmark. Så dem jeg så var måske fra Norge eller Sverige... Hvem ved?

Snespurve i flok

Den kolde stenmole ser ud til at passe snespurven godt

En anden lille spirrevip, der holdt til sammen med snespurvene på molen, var denne her lille brune og ret undseelige fugl. Det er en piber. Dem er der flere forskellige arter af og de er alle meget ens, så jeg tør ikke sige hvilken én af dem det præcist er. Men efter at have studeret diverse bøger vil jeg gætte på skærpiber eller bjergpiber. Hælder nok mest til skærpiber, da den er kendt for at overvintre ved stenede kyster og moler og også yngler på øerne i Kattegat om sommeren.

(Skær?)piber. Den havde et par venner, som var lidt mere generte

Et par edderfugle eller ti blev det også til. De holder til på havet og er meget almindelige på de her kanter, hvor de finder muslinger og andet, der gror på molen eller dykker efter dem på havbunden. Ofte ser man dem dog ikke, da typisk holder til så langt ude, at man skal kigge godt efter dem i bølgerne for få øje på dem. Men denne dag var havet roligt og så er de lette at få øje på - især de voksne hanner, som er sorte og hvide med en grøn plet i nakken. For mig er det næsten som at se en gråand i en park, så ofte ser man dem, hvis man kigger efter dem, men de er jo ret flotte egentlig. Og så var der jo lige én, der så lidt anderledes ud end de andre. Den var meget mere hvid end normalt, så den syntes jeg da også lige var værd at kigge lidt på.

To edderfuglehanner

To andre edderfugle. Den til venstre er lidt speciel

Efter at have siddet og frosset på molen, tog jeg videre helt ud til spidsen af molen til miljøhavnen (det hed det i hvert fald i gamle dage). Der kunne skibe der lækkede olie, vel sejle ind og lække i fred vil jeg tro. I dag er den næsten fyldt op med jord, men der er stadig et lille åbent område og ved den alleryderste mole, svømmede denne her underlige fugl rundt. Den var meget langt ude og jeg frøs ad h. til, så jeg havde svært ved at holde kameraet stille til et ordentligt billede. Først troede jeg det var en lappedykker af en art, for de holder ofte til i havne om vinteren. Men efter at have kigget lidt nærmere på billedet, da jeg kom hjem, tror jeg faktisk det er en lom. Dem er der også en del arter af, men umiddelbart vil jeg sige, at det er en rødstrubet lom, fordi den peger næbbet opad, hvilket er et ret typisk kendetegn... Og så fordi det er den mest almindelige art i Danmark ;). Sådan en har jeg heller ikke set før, så det var jo ret spændende.

En lom i lommen er bedre end en mus i en bus

Efter lommen var det alligevel ved at være lidt for koldt derude på Østhavnen, selv for mig, så jeg valgte at tage hjem, selv om jeg kun havde været ude i et par timer. Jeg havde en god halv times cykeltur foran mig, så forhåbentlig kunne det give lidt varme igen. Men inden jeg helt forlod havnen, syntes jeg da lige der var tid til et billede af sølvmåger i havnelige omgivelser.

Havnemåger

Tak for denne gang og husk, at hvis man vil opleve noget nyt, så skal man være villig til at fryse måsen ud af bukserne en kold og karsk vinterdag :D!

Dyr i Århus #3

Vi lægger ud med et af de lovede ikke-helt-normale-dyr. Jeg ved ikke rigtig om det har noget navn, så jeg kalder det bare "det". Det holder til på toppen af Århus Teater, hvor det kigger ud over Bispetorv efter fumlegængere, som det kan lokke ind i teatret, hvor det sandsynligvis spiser dem. Vil jeg tro - jeg har aldrig været inde i teatret...

Teaterdet

På bagsiden af teatret kan man - oppe under tagudhænget - se en bord, som blandt andet indeholder denne ørn, hvis krop er af keramik, mens dens vinger er malet på pudsen. Der er generelt rigtig mange af denne slags flotte detaljer på teaterbygningen.

Teaterørn

Under ørneborden er der også nogle vinduer (det er muligvis her ud af, det gylper resterne fra sin aftensmad af fumlegængere op?) og over vinduer kan man blandt andet finde denne ugle

Teaterugle

Lige over for teateret ligger retten i Århus gemt væk. Det er nok mest kriminelle, der kender den. Der var i hvert fald en lille flok unge fyre, der tydeligvis havde ærinde derinde, der stod og gjorde sig til mens de klagede over, hvorfor jeg dog ikke tog billeder af dem i stedet for af retsbygningen. For som en af dem sagde: "Det er jo bare retten... Du skulle hellere tage et billede af mig!".

Nå, men ud over krimmelle er der i hvert fald denne her smedejernslampe med en fugl og blomsterranker af kobber. Lige neden under fuglen, oven på skiltet, er der også en lille slange/drage eller hvad man nu vil kalde den. Drager lever godt nok ikke i Danmark, men derfor kan man vel godt lave figurer af dem ;).

Lampefugl

Hvis man kigger til venstre i ovenstående billede kan man måske lige ane en balkon. Sådan en er der også på højre side af bygningen. På toppen af de to balkonner er der disse flotte blomster af kobber. Man kan måske også lige ane noget, der stikker ud fra tagrenden. Det er flere af dersens sjove slanger/drager eller hvad de nu er. På billedet nedenunder igen, kan man se dem lidt bedre. Tænk på, hvor lang tid det dog ikke må have taget, bare at lave sådan en tagrende - for ikke tale om alt det andet!

Balkonblomster

Tagrendedrager

Sidst, men ikke mindst, er der de her to fyre, der spiller musik over en af indgangene til retsbygningen.

Kentaur

Lige ved siden af retsbygningen ligger Kannikegaarden, som ud over de to vildmænd også har en ørn over indgangspartiet. Ørnen holder noget mellem sine kløer, som jeg dog ikke helt kan se, hvad er. Det muligvis en stump reb...?

Ørn og vildmænd

Endelig skal vi jo ikke glemme grisebrønden foran rådhuset, som var i juleantrækket, da jeg kom forbi. Glædelig jul, for julen varer jo lige til påske :)!

Grisebrønden med juletræ og lindetræer

Grissenbasserne har røde sløjfer på og er ved at spise et æble

Skørring Overskov

Det var en skyet og bygefuld lørdag. Jeg havde brugt formiddagen på at kigge på kort, for at få en idé til, hvor jeg skulle tage hen den kommende eftermiddag. Valget faldt på Skørring Overskov, som er en privat skov, der ligger ved landsbyen Skjørring, som ligger lige nord for Galten. En af grundene til at jeg valgte at tage lige netop derhen er, at jeg så også lige kunne lægge vejen forbi Storring kirke, som jeg flere gange har lagt mærke til, når jeg har kørt på motorvejen mellem Århus og Silkeborg. Storring har i øvrigt en lille naboby, der hedder Lillering - så kan man jo selv gætte sig til, hvordan Storring udtales ;). En anden grund var, at jeg aldrig havde hørt om eller set hverken Skørring Overskov eller Skjørring og at det derfor kunne være spændende at se, hvad det var for noget. Så af sted i regn, blæst og kulde det gik.

Men først skal vi jo lige en tur forbi Storring og det er så mænd nemt nok: Man drejer til venstre ved Skovby, krydser Herningmotorvejen og så er man der sådan set. Man kan lige ane kirken, når man står på den gamle hovedvej 15, som nu hedder 195, da Herningmotovejen har overtaget rutenummeret fra den gamle hovedvej. Det er da logik for fritgående høns, ikke.

Der er noget i det fjerne...

Det fjerne anno 1890 tættere på...

Sikke en udsigt de døde har, fra deres gravsteder!

Hvis man er til gamle bygninger, så er Storring Kirke bestemt et besøg værd og man kan evt. også lægge turen forbi Galten kirke fra 1884, som er i samme stil. Nå, men nok om kirker, for vi skal jo også i gang med turens egentlig formål, nemlig Skørring Overskov.

Det første man lægger mærke til, når man kommer til skoven er, at der ikke, som det ellers er normen i mange andre skove, er gjort meget for, at gøre den indbydende for besøgende med parkeringspladser, toiletter og den slags pjat. For der er ingen. Der er dog en lille plads, men den er markeret med et stort "PRIVAT"-skilt. Så jeg fandt et sted i vejkanten, hvor der var knap så opkørt og mudret, at parkere bilen.

Det andet man lægger mærke til er, at det er en brugsskov, hvor træerne bliver fældet. Det betød også at mange af stierne var kørt op af store maskiner og der derfor var ret mudret. Men sådan er det jo gerne i mange skove på denne tid af året.

Her har Skov- og Naturstyrelsen nok ikke været med deres betalingsideer...

Ude fra vejen kunne jeg se noget, der lignede vand inde mellem træerne og krattet. Så jeg gik lidt ind i skoven, som det sted primært bestod af bøg og derfor var mere åben end i skovkanten (bøgen er et skyggetræ, der ikke lader meget lys komme ned til skovbunden til andre planter). Det gav et bedre udsyn til vandet, som viste sig ikke bare at være en vandpyt, men en rigtig, lille skovsø.

Netop ankommet til skoven. Det ligner en sø?

Det ér en sø, der mellem træerne!

Andetsteds i skoven var der også en lille bæk, der rislede og klukkede, mens den bugtede sig hen over skovbunden. Sådan en bæk er hjem for meget kryb og kravl her om vinteren, mens de venter på at blive blive til de flyvende insekter, vi kender om sommeren. Så den kunne have været interessant at kigge nærmere på, men der var ikke tid til det denne gang, så måske en anden god gang. Der til kommer jo, at det er en privat skov og man derfor skal holde sig til veje og stier, med mindre man har fået lov til andet.

Der løber også en lille bæk igennem skoven.

Da skoven jo er en brugsskov, hvor træerne ikke bare gror for deres grønne blades skyld, men også skal gøre nytte - skoven er jo ikke en varmestue for dovne træer og egern, der nasser grankogler, er der en del forskellige slags træer i skoven. Der er nåletræer, som er meget populære til tømmer, som bruges til møbler og byggeri. Der er som tidligere vist en del bøgetræer, som bruges til møbler og brænde. Og så er der plovtræerne, hvis frugter landmændene bruger til at vende jorden på deres marker med ;).

Der dyrkes mange nåletræer i skoven

Nedfaldsfrugt fra et plovtræ?

På min tur rundt i skoven, faldt jeg også over dette flotte træ, som stod alene for sig selv i en lille lysning. Da jeg nærmede mig træet fløj en hvid musvåge, der havde siddet på jorden, op. Den forsvandt desværre før jeg nåede at tage et billede. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man måske forledes til at tro, at Yggdrasil (livets træ) står i Skørring Overskov?

Yggdrasil?

Glemte jeg at sige, at der fældes en del brugstræ i skoven? Her kan man se, hvordan den slags ser ud. Men i det mindste er stammerne da stablet pænt. Man skal selvfølgelig aldrig klatre op på sådan en stabel uanset, hvor pænt den er stablet og klatreindbydende den end ser. Dels fordi det er en privat skov og dels fordi det ikke er sjovt at havne under en dynge tunge tømmerstokke, hvis stablen skulle give efter.

Fældet skov, mudder og tømmerstabel

De lokale har sat en totempæl op, for at beskytte deres tømmer

Stierne var meget mudrede pga. de store skovningsmaskiner

Når man går rundt i skoven er det egentlig ikke fordi man lægger mærke til så forfærdeligt meget dyreliv, men det vil jeg nu ikke sige er ualmindeligt for danske skove. Generelt har man jo en tendens til at skræmme de sky pattedyr (rådyr, ræve, mus osv.) væk - hvis der da er nogen - inden man ser dem. Men der var da fugle, bla. før omtalte musvåge. Det lykkedes mig også at få set bl.a. et par bogfinker på trods af de svage lys, der var den dag.

En lille finke var der også

Det var en meget mørk dag

Sidst men ikke mindst faldt jeg over en del menneskelige efterladenskaber i skoven. Den slags ser man jo alle steder. Det kan f.eks. være stengærder og andre afgrænsninger fra gammel tid eller gamle, glemte hulveje, som har været brugt engang, men nu bare ligger hen som grøfter i skovebunden. I denne skov var der en gammel grusgrav. Det vil jeg i hvert fald gætte på, det er. Man kan lige ane skrænten bag buskadset på nedenstående billede. Og så var der også lige en gammel trailer og en trillebør. Traileren så nu ret forladt ud, men trillebøren så ud som om den stadig var i brug og bare ventede på, at nogen kom og kørte den væk.

Der var en gammel, overvokset grusgrav

De lokale har parkeret en trailer

En trillebør med brænde... De lokale må være lige i nærheden

Det var hvad jeg havde at byde på fra Skørring Overskov for denne gang. Håber du fandt beretningen interessant, den var i hvert fald en fornøjelse for mig :).